Jeg tror vidst nok lige at det her er en alternativ “New in” – for selvom jeg har brugt 500 kr, så er det eneste jeg har fået bredder og rund-stolpe :-D.. Men så kan jeg påbegynde projekt lillemand, når vejret bliver godt for så er der materialer hjemme til at kunne lave fold! Jeg glæder mig som en sindssyg til at kunne byde min skat, velkommen i hans nye hjem <3

Jeg glæder mig som en sindsyg til at få ferie i morgen, og jeg er en af de heldige der får fri allerede kl. 11.20 – efter skole, skal jeg til Holbæk og hygge lidt med min søde kæreste, hvorefter jeg skal hjem og på arbejde <3 jeg krydser sådan fingre for at det bliver bedre vejr i ferien, gerne så jorden kan blive lidt blød – for så går projekt lillemand i gang :-)! så begynder vi nemlig at bygge fold, til min lille ponydreng, så jeg kan få ham hjem – og jeg kan slet ikke vente! Jeg glæder mig sådan til at kunne begynde et nyt kapitel, med min helt egen hest <3

Jeg vil gerne lige fortælle jer lidt, om hvorfor jeg vælger sådan en rå hest, som min egen og ikke mindst min første hest.. host, hov pony 😉

Det hele startede sommeren 2012, hvor min kæreste og jeg var ude at gå en aftentur med hundene, hjemme hos hans bedsteforældre. Hvor vi får kigget over til naboen og synes at køerne gik hvor det langt fra plejede at gå, min kæreste løb ind med hundene og jeg blev og holde øje med køerne.. Vi gik derover af, og så at de var brudt ud af folden – så endnu engang måtte min kæreste løbe ind, for at få fat på ejeren, som ikke var hjemme – han ville komme hurtigst muligt hjem! og det gjorde han også, ikke engang 10 min gik der, før vi var i fuld gang med at få køerne ind igen! :-D. jeg havde længe gået og forelsket mig i to shetlændere der gik sammen med køerne.. og nu hvor ejeren var her, kunne jeg ligeså godt udnytte lejligheden til at spørge om han ikke manglede en til at passe hans ponyer .. thihi. og han sagde at jeg var mere end velkommen til at komme og være hos hestene så meget som muligt, da de bestemt havde brug for selskab! og så gik vi igang, min kæreste og mig! det viste sig, at ham den mindste af dem, han var fuldkomment håndsky, men virkelig nysgerrig! så vi brugte mange timer, på bare at sidde på folden og lade ham komme til os… det gjorde vi i et par uger, og til sidst kunne man sidde på hug ved siden af ham, og det gik mere og mere fremad, indtil en dag hvor han kom til at sparke mig på armen, og der var mistanke om brud.. så jeg kunne ikke komme ud til ham, i et par uger. og så gik det lidt i sig selv… indtil for et par måneder siden, hvor min kæreste og jeg var ude at gå, hvor jeg for sjov kaldte på ham, og i det samme han hørte min stemme kom han spurtende hen og ville have opmærksomhed – og det har han gjort hver gang, jeg kom derud siden. <3 og han gør det stadig den dag i dag – så grunden til at jeg har valgt ham, er at ham startede jeg HELT fra bunden med – og jeg kan sige, at det er mig der har skabt dette. <3

min store dreng, på hele 3 år :-* her sommeren 2012.

1. Genforening med folkeskolen 9. klasse, 9.b <3
2. Fandt sammen med min søde kæreste, Patrick.
3. London med 10. klasse, ramt af kyssesyge + 100 års for svigermekanismen!
4. Rom med svigermor, kæresten, svigerinden og Marie!
5. Sjællandsmesterskaberne for haflinger!
6. Fik min hund Bella. <3
7. Vig festival, med svigerne <3
8. Startede på Kalundborg Gymnasium + årsdag, for mormors død.
9. Ingen erindringer.
10. Canada med kæresten + 17 år!
11. Ingen erindringer.
12. Blev d. 12.12.12 forlovet med min søde kæreste, juleaften + nytårsaften!

Jeg har hygget med min søde kæreste og svigermor hele weekenden – mmh 🙂
Her får I lige lidt billeder af vores alt for lækre aftensmad! Jeg tror at jeg begynder at lave en helt masse mad indlæg, om hvad jeg spiser i min hverdag mm. for jeg elsker mad, og ikke mindst at lave det! Jeg elsker at eksperimentere med mad og div. 🙂

Det er altid hårdt at rive op i gamle minder. Det kan gøre ondt og det kan være dejligt. Jeg synes det er lidt en blanding. Specielt når man ønsker at minderne egentlig ikke var blevet minder, men at det stadig forsat som det var engang. De samtaler, billeder, beskeder og alt det, som blev til minder. Det gør ondt indeni. Det smerter mig. Men jeg bliver glad for at kigge tilbage på de ting vi to har erfaret sammen. Når vi snakker om gamle dage, så river jeg frem i minderne, og så sidder jeg ligeså stille for mig selv og smiler. Ikke fordi det er dejligt at det nu er minder, men fordi jeg husker på, hvor dejligt det var dengang. :’)

 And I didn’t knew what to do, but I learned to live with it. <3