I did it, I fucking did it.

Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal beskrive den følelse jeg bærer rundt på.. Jeg har lyst til at sætte mig til at smile, men samtidig har jeg lyst til at sætte mig til at stor tude.. Jeg er inde i en stor kugle af forvirrede følelser, det er så ufatteligt ubehageligt, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg så min frygt i øjnene, bogstaveligt talt.. Min reaktion skræmmede mig, jeg blev bange.. Jeg blev virkelig bange, ikke bange som i “hvad tænker han?” men bange som i “hvad har han tænkt sig at gøre?”.. Jeg har set det blik før, dengang synes jeg det var så fint og uskyldigt, men den dag i dag.. Nu, nu ved jeg at det er blik jeg skal holde mig fra, det er farligt.. Det er mærkeligt at se sin frygt i øjnene, efter så lang tid, jeg havde troet min reaktion ville være mere rolig, på trods af at man ikke kan forudse sin reaktion, men jeg blev bange, du overtog.. Igen! Du har overtaget meget på det sidste, jeg vil ikke have at du overtager. Jeg prøver at vinde magten tilbage, men det fylder så meget, så ufatteligt meget.. Du har ødelagt så meget. Jeg vil ikke have at du skal ødelægge mere. Jeg vil vente, og jeg vil se min frygt i øjnene mange gange, jeg vil gerne gøre det oftere… For så vil jeg en dag, være i stand til at sige, at jeg ikke længere er bange for dig. Jeg vil ikke være bange for dig. Jeg er stærk, stærkere end du tror, end jeg tror.