Memories..

Det er altid hårdt at rive op i gamle minder. Det kan gøre ondt og det kan være dejligt. Jeg synes det er lidt en blanding. Specielt når man ønsker at minderne egentlig ikke var blevet minder, men at det stadig forsat som det var engang. De samtaler, billeder, beskeder og alt det, som blev til minder. Det gør ondt indeni. Det smerter mig. Men jeg bliver glad for at kigge tilbage på de ting vi to har erfaret sammen. Når vi snakker om gamle dage, så river jeg frem i minderne, og så sidder jeg ligeså stille for mig selv og smiler. Ikke fordi det er dejligt at det nu er minder, men fordi jeg husker på, hvor dejligt det var dengang. :’)

 And I didn’t knew what to do, but I learned to live with it. <3