22 maj

Jeg glæder mig til den dag jeg har mod nok til at stå foran dig igen, og sige ind i dit åbne ansigt, at jeg ikke længere er bange for dig! Til den dag jeg ikke længere tager dine trusler ind til mig, til den dag jeg kan leve i fred. 

Folk der kender mig, og min historie siger ofte til mig at det var min egen skyld – men de fastende blikke, de trusler og dine kræfter, både fysisk og psykisk, gjorde det ikke nemt for mig at slippe væk fra dig, og fra det helvede du skabte i mit liv. Fra dag ét, vidste jeg at du var en type jeg ikke burde omgås og jeg vidste at det ville ende galt, og jeg prøvede at slippe væk, men som sagt, så var det sværere sagt en gjort.
Det blev værre og værre for hver dag der gik, trussel på trussel kom der flyvende fra din mund, og nogle af dem blev endda til virkelighed. Det blev til min hverdag, i rigtig, rigtig, rigtig lang tid.. En hverdag, der sidder dybt inde i mig. Den dag i dag, kan jeg ikke omgås de steder du befandt dig, de steder vi befandt os, for jeg bliver angst, jeg får ganske enkelt angstanfald .. Og jeg tror din trussel om at køre mig psykisk ned, den virkede – for du har ødelagt mit liv. Når jeg fortæller historien til folk, mener de ikke at det er så slemt, men når jeg til sidst slutter af med sætningen “4 dødstrusler, et “overfald” og 2 måneders psykologtimer, var det han gav mig” står de med åben mund og polypper. Og det hele giver pludselig mening, hvorfor jeg var … ER så bange som jeg er. Jeg frygter mit liv, hver dag. Og den frygt vil sidde i mig længe endnu.. Mine angst og panikanfald bliver færre og færre, men når der går et stykke tid og det ringer på døren, så kommer det tilbage. Og det vil tage lang tid at bearbejde, men jeg vil kæmpe – for mit mål er at stå en dag og sige, at jeg ikke længere er bange for dig.
I’M STRONG!

Dette indlæg skrev jeg på min gamle blog, d. 22 maj, 2012… I dag er det d. 24 februar 2013, og jer er nået så langt, meget længere end jeg troede jeg ville! Jeg har i dag den skønneste kæreste, og jeg mener ikke længere at mit liv er ødelagt, som jeg beskrev i mit gamle indlæg. Min kæreste har fra dag 1, vidst at jeg havde det sådan, og han tog godt imod min fortid. Jeg er super glad for at han tog imod det på den måde som han gjorde. Hvis ikke jeg havde haft ham, havde jeg sikkert stadig ment at mit liv var ødelagt.
Jeg er ikke færdig med min process, for jeg kan endnu ikke stå og sige at jeg ikke er bange for dig længere, for det er jeg. Og det tror jeg inderst inde, altid at jeg vil være.

Fie Laursen, har været en inspiration for mig, bla. til at komme igang med at blogge. Selvom jeg ikke altid er enig i hendes meninger, så synes jeg at det er flot at hun bruger hendes blog til at komme ud med hendes følelser, men også bare til at komme videre, hvis det er den måde der virker for hende. <3 Besøg hendes blog http://fielaursen.dk/